Her kan du se klip med udtalelser fra messeudstillere 2017

Udvalgte udtalelser fra messen 2016

udtalelser 2016

 

Her kan du finde  udtalelser fra virksomheder, som deltog på messen i 2015.

”Messen blev afholdt i meget professionelle rammer og man kunne fornemme, at der var gjort et stort stykke arbejde for at finde egnede virksomheder. Opbuddet af deltagere fra mange forskellige egne af Danmark gav øget potentiale i forhold til Employer Branding og gjorde det muligt at få udbredt kendskabet til sin virksomhed på tværs af landkortet. Alle de deltagere, som besøgte os på messen, var nysgerrige efter at vide mere om vores virksomhed og de jobmuligheder vi har at tilbyde. I mange tilfælde fik vi en god dialog i gang, som vi efterfølgende har kunnet følge op på.”

– Linda Lorentzen, Viking Life-saving equipments A/S


 

”Maersk Oil deltog på karrieremessen i Esbjerg sidste år, da vi ønskede at åbne op om de spændende karrieremuligheder Maersk Oil kan tilbyde. Vi oplevede en enorm interesse på messen, og snakkede med mange yderst kompetente og potentielle medarbejdere. Vi har bestemt planer om at støtte op om denne messe også i fremtiden.”

– Mikkel Stephansen, Head of Recruitment – Maersk Oil, DBU


 

”Semco Maritime ser frem til at deltage igen i år på dette års karriere messe. Vi var med sidste år, hvilket var en stor succes med rigtig mange besøgende kandidater – faktisk var der så stor en interesse, at der var kø ved vores stand fra vi åbnede til vi lukkede.”

– Marianne Hansen, Semco Maritime


 

“Karrieremesse Esbjerg i 2015 var et nyt og spændende tiltag i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Esbjerg, som vi gerne ville bakke om op. Vi havde et rigtigt godt udbytte ved at deltage på messen, og vi mødte en lang række af studerende med forskellig studieretninger fra de inviterede universiteter.  Det var en fornøjelse, at der var så mange studerende, at de måtte stå i kø for at tale med virksomhederne.

 Vi ansætter konstant mange kandidater med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og derfor har vi også valgt at deltage på messen igen i 2016.”

– Pia Gaard Thomsen, SE