Sarah Mai Lykke-Kjeldsen var i 2015 på karrieremessen som messedeltager. I 2016 var med som repræsentant for SE.

 
På Karrieremesse Esbjerg i slutningen af september 2016 kunne de 800 messedeltagere – på energi- og telekoncernen SE’s stand – hilse på Sarah Mai Lykke-Kjeldsen, der sidste år var på karrieremessen som messedeltager – og i år var med som repræsentant for SE.

“Jeg tog på messe sidste år, fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvad der var af karrieremuligheder i Esbjerg. Jeg havde hørt lidt om SE inden, og så faldt jeg i snak med Marlene, der arbejder i HR. Jeg blev meget fascineret af SE’s visioner og leveregler – det er en spændende virksomhed med et fedt brand og en masse gode ambitioner”, forklarer Sarah, der er uddannet cand. merc. i styring og ledelse – og i dag er ansat som Business Process Professional i virksomheden.
 

Sarah er født og opvokset i Esbjerg, men flyttede sidenhen til København for at prøve kræfter med storbylivet. Efterfølgende er hun dog vendt tilbage til sin fødeby:

“Jeg fandt ud af, at hvis man vil, så findes alle mulighederne lige her i Esbjerg. Det er også det, jeg oplever i SE: Vil man, så får man også lov”, slutter hun.